Tak Emilie, hvor er du god!

Vasketøj, opvask, handle, rengøring, amning, oprydning, madlavning, bleskift, putning og babyleg. Det er det mange af mine dage går med. Og selvom jeg elsker at være mor på barsel, så kan det altså godt nogle gange virke en smule som om, at man kører i ring. Altså ikke i forhold til Lili, men i forhold til alt det andet derhjemme.

Jeg prøver nemlig mit bedste på at ordne så meget praktisk som muligt, så Nicholas ikke skal tænke på det, men kan koncentrere sig om at studere, hvilket giver mere tid til, at vi kan hygge os sammen om aftenen, når han er færdig med at læse. Han er faktisk rigtig godt til også at lave mad, eller lige gøre hele lejligheden ren når jeg ikke er hjemme, men jeg prøver at gøre det meste, for at vi har mest mulig tid til hinanden.

Og det er faktisk en lidt blandet følelse at gå hjemme på barsel. For på den ene side er det jo det aller mest meningsfulde, at være sammen med Lili, og se hendes udvikling, og lege og snakke med hende. MEN på den anden side bliver man bare så træt af, at alt det man bruger tid på, aldrig bliver helt færdigt, for opvasken vil altid komme igen, og der skal handles og laves mad hver dag.

Jeg tror bestemt ikke at jeg er den eneste der har siddet med den følelse, og det jeg er nået frem til er at jeg skal rose mig selv for det jeg gør. Uanset hvor dumt det lyder, så er jeg begyndt at sige tak til mig selv hver dag. Jeg ved at Nicholas sætter pris på det, men han kan jo for pokker ikke gå og sige tak og rose mig hele tiden, så det er jeg begyndt at gøre selv.

Måske synes nogle at det er tåbeligt at jeg har brug for den ros og anerkendelse, men for mig bliver det altså bare rigtig surt uden.

Og i princippet er det egentlig lige meget, hvad det er man siger tak og roser sig selv for. Alle burde blive bedre til at give sig selv et klap på skulderen, også selvom det er en lille ting man har gjort eller opnået, for det er vel altid rart at få at vide at man har gjort det godt. Også selvom det er en selv der siger det.

Kys herfra!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s