“Alenemor” og jurafar

Først vil jeg lige sige at vi altså ikke er gået fra hinanden, så jeg er ikke rigtigt alenemor. Det der er sket er simpelthen bare at Nicholas har startet på studie, og man må sige at det virkelig er tidskrævende, og derfor er jeg meget alene hjemme med Lili, mens han læser. Og det er bestemt heller ikke brok, for vi var helt klar over at en lille baby og et jurastudie ville blive hårdt, men vi er faktisk blevet positivt overraskede.

Vores hverdag er for alvor begyndt, Nicholas har holdt en måneds barsel, og det var skønt, men her i starten af september begyndte hans studie, så der var det afsted med ham. Hans hverdag består af at stå tidligt op og tage afsted til universitetet, og når han så kommer hjem, læser han de fleste dage til omkring 18-20 tiden, også i weekenden.

Det betyder også at jeg står for det meste herhjemme, så jeg har masser at få tiden til at gå med, der er nemlig hele tiden noget at lave. Jeg hygger og leger selvfølgelig en masse med Lili når hun er vågen, og når hun sover prøver jeg at sørge for at hjemmet fungerer, så vi kan hygge os alle tre når Nicholas er færdig med at læse om aftenen.

Og selvom det godt kan være lidt hårdt nogle dage at køre på søvnunderskud og føle at det hele hænger på mine skuldre, så klarer vi det. For det første sætter vi virkelig pris på den tid vi har sammen, og så er Nicholas altså også virkelig god til at træde til, hvis han kan se, at jeg har brug for det. Også selvom han har haft en meget lang dag.

I morgen holder han en dag hvor han nægter at åbne en bog, så vi kan have en hyggelig familiedag. Planen er at vi tager til København og shopper og så vil vi gerne spise noget lækker frokost, så skriv endelig til mig, hvis i kan anbefale noget godt.

Det var egentlig bare en lille update på vores liv, og hvordan hverdagen ser ud herhjemme.

Kys herfra!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s