7 ting jeg ikke har kunne undvære i min graviditet

Der sker mange ting i kroppen når man er gravid, og man får altså bare behov for nogle bestemte ting til at gøre ventetiden lidt nemmere. De her ting har jeg virkelig været glad for at have i mit liv, og jeg kan slet ikke forestille mig en graviditet uden dem.

Den første ting er helt klart min graviditetspude fra BBhugme! Da jeg for nogle måneder siden begyndte at sove dårligt og have ondt i ryg og lænd, begyndte jeg at sove med en pude eller to imellem benene, og så en pude under maven. MEN jeg er sådan en der gerne vender mig rigtig mange gange i løbet af en nat, og det var altså død hamrende besværligt med det setup jeg havde kørende. Da jeg så en dag så den her til salg på reshopper for 300 kroner blev jeg nødt til at slå til, og thank god for det! Jeg bruger den hele tiden, både til at aflaste min ryg når jeg bare sidder og slapper af, og til at sove med plus at den kan bruges som ammepude når jeg har født. Bedste køb nogensinde!

Nummer to ting jeg ikke kan undvære må være min varmepude! Den er så god til at lindre smerterne i ryggen efter en lang dag, og så er det utrolig dejligt at den bare er nem lige at tænde, og kontrollere temperatur på.

Den næste er vandflasker fra fryseren og isterninger. Det har virkelig været varmt de sidste par måneder, og jeg har drukket afsindigt meget vand, så jeg har hele tiden haft en vandflaske i fryseren, så den kunne blive fyldt med koldt vand, og holde sig kold i et par timer. Så dejlig en måde at køle ned på, og en nem måde at huske at få en masse væske.

Og når nu vi er ved varmen, så er det super fedt at det er godt vejr, men det er altså virkelig varmt at være gravid lige for tiden, og derfor er den fjerde ting altså en blæser. Specielt om natten har den været god, men på de varmeste dage har den kørt i døgndrift, og jeg har siddet lige foran den.

Fun fact: Nogle dage når det har været rigtig varmt har Nicholas lagt et tørt håndklæde i fryseren, og så pakket mig ind i det. Og selvom det kun er koldt i et par minutter, så er det altså virkelig skønt lige at blive kølet helt ned inden sengetid.

Allerede i starten af min graviditet begyndte jeg at få tør hud, specielt på mine skinneben, og det tørre vejr har ikke gjort det bedre, så en god bodylotion har virkelig været god at have. Jeg har brugt en fra neutral for at undgå en masse skadelige ting, og jeg har fået tømt et par bøtter, for jeg smører hele kroppen mindst en gang om dagen, for at min hud ikke ser tør og skallet ud, så bodylotion er en klar nødvendighed!

Da jeg blev gravid vidste jeg godt at morgenkvalme var et helt almindeligt symptom. Jeg havde bare ikke regnet med at have morgenkvalme døgnet rundt i tre måneder, og jeg forbandede ordet morgenkvalme, for her var det altså lige så slemt om dagen og aftenen som det var om morgenen. Jeg lærte dog hurtigt, at hvis jeg ikke fik noget at spise med lynets hast når jeg vågnede, så ville det blive rigtig slemt, jeg ville miste appetitten fuldstændig og en ond cirkel ville begynde, for mad er det eneste der hjælper. Derfor har jeg sørget for altid at have nødder, rosiner, frugt, kiks osv herhjemme som er nemt at spise lige når man slår øjenene op, til lige at tage den værste kvalme inden man står op og laver morgenmad. Eller til at snacke i løbet af dagen for at holde blodsukkeret stabilt imellem måltiderne, for det er altså det eneste der hjælper lidt på den skide “morgenkvalme”

Og sidst men absolut ikke mindst har jeg ikke kunnet undvære Nicholas! Han er altså bare den bedste daddy-to-be og han har virkelig været god at have ved min side. Han lytter til mit brok, og fortæller mig at det er okay, og han glæder sig helt vildt ligesom mig, så vi kan bruge timer på at snakke om hvor meget vi glæder os, og hvor fantastisk det hele bliver.

Der er sikkert mange der kan nikke genkendende til flere af de her ting, og jeg hører da også meget gerne hvis nogle mødre eller gravide derude har endnu flere gode tips.

Ellers må de næste 3-4 uger bare rigtig gerne gå hurtigt, så vi snart kan møde vores datter.

Kys herfra!

img_20180629_144335_462

En tanke omkring “7 ting jeg ikke har kunne undvære i min graviditet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s