Babyshower

Okay, hvor har jeg bare de bedste mennesker i mit liv! weekender som den her kan jeg altså leve højt på i lang tid, for det har virkelig været en god en af slagsen.

For det første stod min aller bedste Julie lige pludselig ude foran min dør i fredags og overraskede mig med weekendbesøg, som jeg slet ikke havde regnet med. Jeg synes godt nok at det var lidt mærkeligt at Nicholas blev ved med at trække tiden før vi gik ned og handlede, for jeg var virkelig sulten (og en smule hangry) men det gav jo lige pludselig mening at det jo var fordi Julie var på vej.

Der blev jeg godt nok snydt på bedste vis, men ikke nok med det. Lørdag holdt vi loppemarked på min mors vej og Celina kom forbi, så jeg råhyggede mig egentlig bare med mine veninder. Lidt senere på dagen opdagede Celina at hun havde glemt hendes nøgler hos min mor, så vi lige skulle gå forbi der. Da vi så kom derhen stod alle de dejligste damer i haven og råbte surprise, og havde disket op med pynt og lækker frokost.

Det var virkelig en god eftermiddag, med en masse lækker mad, og sjove “babyshower-lege” hvor alle skulle gætte omkredsen på min mave og hvornår Lili bliver født. Der blev dekoreret bodystockings og hagesmækker, quizzet og lavet en bucket list over hvad jeg skal opleve med eller uden Lili i det første år af hendes liv. Det var virkelig hyggeligt og underholdende. Udover det blev jeg overdynget med de lækreste gaver til mig og Lili. Hvor er jeg bare heldig at have så skøn en familie og så fantastiske venner!

dagen blev afsluttet på Odden hvor vi tog ud og sov i shelter og spiste snobrød.

IMG_4399.JPG

Aftenen blev afsluttet på bedste vis med bål, snobrød og overnatning i shelter, hvor vi tøsehyggede hele aftenen. Det er altså noget man burde gøre noget mere, der er bare noget helt fantastisk over frisk luft, solnedgang og bålhygge.

Der var den bedste weekend i hele verden, og tusinde tak til jer alle sammen, for at tage røven på mig, jeg blev mega snydt!

Kys herfra!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s