Om at elske sig selv

Jeg synes at det er helt fantastisk at der er kommet mere fokus på at elske sig selv, og på at det perfekte som regel ikke er perfekt hele tiden. I en tid hvor vi spejler os helt vildt i hinanden, og hvor vi promoverer os selv på sociale medier, specielt instagram, er det nemlig vigtigt at huske på at det kun er en udvalgt brøkdel der bliver delt. Og at den brøkdel som oftest kun afspejler alle de gode, lyse, spændende og positive sider af livet.

Jeg har selv, så længe jeg kan huske, været usikker på mig selv, og mit udseende. Jeg har sagt så mange grimme ting til mig selv, når jeg har stået foran spejlet, eller gjort/sagt noget jeg et øjeblik senere synes var åndssvagt. Nogle ting jeg aldrig kunne finde på at tænke om andre mennesker, og da slet ikke at sige. Men jeg tror at alle har det sådan til tider, og det er noget jeg selv har arbejdet med, og som jeg stadig arbejder med.

Jeg er nemlig ved at lære at elske mig selv, lige præcis for den jeg er. Jeg skal stoppe med at sige grimme ting til mig selv, for det er altså okay, at man ikke ligner en model, og det er okay, at der roder nogle gange, og man bare ikke magter at rydde op. Vi kan ikke leve det liv vi viser på instagram hele tiden, og vi kan ikke være perfekte hele tiden.

Jeg er blevet meget gladere for mig selv, og har fået mere selvværd og selvtillid de sidste par år. Noget af det tror jeg er kommet naturligt “med alderen”, men meget af det skyldes altså også at jeg har den bedste støtte i Nicholas. Hver eneste gang jeg siger noget negativt om mig selv, vender han det til noget positivt og smider et ekstra eller to komplimenter oveni. Det halvandet år vi har været sammen, er der virkelig sket meget med mit syn på mig selv (tak skat!). Men jeg har stadig lang vej, jeg har fx stadig svært ved at sige positive ting om mig selv højt, og jeg har tit svært ved at tage imod komplimenter fra folk, fordi jeg ikke selv tror på det der bliver sagt. Men jeg er godt på vej, og jeg bliver hele tiden bedre og bedre til at elske mig selv.

De her billeder er nogle jeg fik taget i sommers, men som jeg ikke har haft lyst til at dele på grund af uren hud, håret der ikke sidder ordentligt og specielt på grund af deller. Men ved i hvad? fuck det! Det er jo egentlig bare nogle vildt skønne sommerferiebilleder, og der er ikke noget ved dem jeg skal skamme mig over. Så nu ryger de altså ind her.

29019624_10215644161646414_641161128_n

29134460_10215644161726416_1301604807_n.jpg

Til sidst vil jeg bare lige sende en virtuel krammer, highfive, smækkys og et klap i måsen til alle jer dejlige mennesker derude, og sige at i er skønne og lækre, lige præcis som i er!

Kys herfra!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s