Hvem er jeg?

Jeg synes at et indlæg om mig er på sin plads. Bare hvis nogle af jer ikke kender mig, eller nogle bare er nysgerrige.

Jeg hedder Emilie og er 22 år. Jeg bor i Holbæk med min helt fantastiske kæreste Nicholas, som jeg har været sammen med i halvandet år. Jeg har krudt i måsen, og arbejder lige nu som pædagogisk assistent, mens jeg finder ud af hvor jeg skal plante måsen i forhold til uddannelse. Jeg elsker det pædagogiske arbejde, men jeg drømmer også om at lave smykker, og nogle gange synes jeg at det kunne være vildt fedt at læse sociologi, andre dage vil jeg være forsker i biokemi. Så på det punkt er jeg bestemt ikke besluttet på noget som helst, og jeg har faktisk heller ikke så travlt med det.

Jeg er sådan et af de der mennesker der elsker andre mennesker omkring mig, og jeg lever for at være sammen med min familie og mine veninder. Faktisk er jeg ikke særlig god til at være alene, og jeg keder mig lynhurtigt i mit eget selskab. Når jeg så er alene går jeg og drømmer om at rejse og opleve, og jeg får altid en masse idéer til ting jeg vil gøre og lave. Det er bare langt fra alle idéerne der bliver ført ud i livet.

Jeg er også gravid, hvilket er noget jeg har glædet mig til at skulle være i mange år. Jeg var klar til at få børn ret tidligt, jeg manglede bare lige den rigtige at få dem med, og ham har jeg nu. Så til sommer (omkring 26. juli) bliver jeg mor, og det behøver jeg vel ikke skrive at jeg glæder mig helt sindssygt meget til. For selvfølgelig gør jeg det.

Det var lidt om mig, hvem jeg er og hvad jeg går og laver.

Kys herfra!

IMG_20170112_182205.jpg

received_10214079398208306.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s